Nyhedsbrev februar 2018

Nyhedsbrev fra kredsformanden, februar 2018

Kære medlemmer Vinterferien nærmer sig og dermed er der kollektiv ferie med løn til alle de, som har optjent en sådan. Nyuddannede, som er ansat i dette skoleår og nyansatte, som kommer fra kommuner med en anden kollektiv ferielukning end vores, skal være opmærksomme på, at de kan melde sig ledige i ferien. Man melder sig ledig på 1. ledighedsdag, som er mandag den 12. februar. Det er ikke muligt at melde sig ledig med tilbagevirkende kraft. Bliver man syg i ferien er det vigtigt, at der på skolen er en kendt procedure for, hvem man sygemelder sig til, når kontoret er lukket. Arrangement om formålsstyret undervisning med Mette Frederiksen Der var næsten 400 deltagere til fyraftensmødet med Mette Frederiksen på Statsskolen. Vi var utroligt glade for den opbakning, vi fik til arrangementet. Efterfølgende har Mette sendt sine slides til kredsen og vi har videreformidlet til TR. Er der nogle, som ønsker Mettes slides til videre drøftelser på skolen, kan de dermed rekvireres hos egen TR. OK18 I skrivende stund er forhandlingerne i gang – men de er, som Anders Bondo beskrev det på medlemsmødet på Folkehjem den 23. januar – på fosterstadiet. Der er stadig langt fra det, som vi anser som en mulig løftestang for at kunne forbedre forholdene i folkeskolen og til det, som KL lægger vægt på. Vi krydser fortsat fingre for, at parterne finder hinanden og at de sammen får skabt en ramme, som vil give lærerne samme vilkår som det, der ses på andre overenskomstområder. Vi holder jer naturligvis løbende orienteret, når der er nyt. Danmarks Lærerforening har lavet en serie podcasts med Anders, som kan findes her: /nyheder/2017/december/ny-podcastserie-ok18-abc Valggeneralforsamling i Kreds 91 Den 14. marts 2018 er der valggeneralforsamling på Humlehøjskolen. Hele kredsstyrelsen er på valg. Derfor vil I modtage et generalforsamlingsskrift i uge 8, som indeholder formandens skriftlige beretning samt nuværende kandidatliste. Det vil også her fremgå, hvordan og hvornår man tilmelder sig. Som tidligere vil der blive serveret smørrebrød og som noget nyt har vi også sørget for lidt underholdning undervejs. Vi håber, at medlemmerne møder talstærkt op og dermed sikrer den nye styrelse opbakning. Vi har produceret en lille humoristisk reminder om generalforsamlingen, som kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=CXjHm7aBZMk&sns=fb Kredskontoret i vinterferie Kredskontoret er lukket fra den 10.2.18 – 18.2.18, begge dage inklusive. Opstår der en situation, hvor det er nødvendigt at kontakte os i ferien, kan man sende en mail til 091@dlf.org, så ringer vi tilbage hurtigst muligt. Rigtig god vinterferie til alle.

Annette van Buren

Kredsformand, Sønderborg Lærerkreds

 

Emner

Målgruppe