Nyhedsbrev august 16

Nyhedsbrev fra formanden

Sønderborg Lærerkreds 15 august 2016

 

Kære medlemmer

Jeg håber, I alle har haft en god og afstressende ferie. Hvis I havde problemer med at huske jeres password til Intra den første dag efter ferien, så er det ikke noget at skamme sig over, men tværtimod et tegn på, at man har fået slappet godt og grundigt af J

Kredsstyrelsen er tilbage på pinden og har haft deres første møde. Der kommer et lidt længere nyhedsbrev snarest, men det er vigtigt, at I modtager nedenstående information nu.

Som I måske husker, var der i november 2015 valg til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Kredsstyrelsen og medlemmerne bakkede op om den lokale kandidat, Ulrik Nielsen, som er kredsformand i Tønder. Ulrik blev valgt ind, men før sommerferien fik han en alvorlig blodforgiftning, hvilket har haft meget alvorlige konsekvenser for ham. Ulrik er fortsat indlagt og det kommer til at tage tid, før han er på banen igen.

 

Jeg er suppleant for Ulrik og er dermed indkaldt i hans fravær. Hovedstyrelses- og udvalgsmøder foregår i København. Jeg vil være væk fra kontoret på disse dage og derfor er det nødvendigt at lave en omfordeling af arbejdsopgaverne på kredskontoret, så I fortsat kan opleve god service hos os. Mange af de andre hovedstyrelsesmedlemmer er også kredsformænd, så jeg er sikker på, vi også kan vi finde ud det her i Sønderborg.

Jeg skriver igen, når kredsstyrelsen har været samlet.

 

Og så ønsker vi Ulrik god og hurtig bedring.

 

 

Mange hilsner

 

Annette van Buren

 

Kredsformand

Emner

Målgruppe